Musene

"Hvorfor mus?"

Det spørgsmål har jeg fået smidt i hovedet en del gange, efter jeg tog min beslutning om at anskaffe mus. Og igen her er svaret så simpelt; fordi de er absolut herlige! Selvom de er nataktive, så er der gang i dem om dagen. De er nysgerrige, sjove og forholdvis nemme at gøre tamme. Derudover så reagerer de langt mere på et menneske, end en hamster gør. Mine tre piger står klar hver morgen når jeg kommer ind i stuen, og venter på deres lille 'morgen snack'. Derudover så er de sociale og de giver selv tegn til, at nu vil de altså snakkes med! 
Er du i tvivl? Så læs med her og mød de tre bøller :)

Vi starter med Æmma!

















Æmma er min lille energibombe! Der er altid gang i hende og hun er konstant kilden til et godt grin. Når først hun er vågen, så er der ganske enkelt ikke ro på. Det var ikke meningen at jeg skulle købe hende, men med al den energi kunne jeg bare ikke stå for hende - så hun kom med hjem. Et køb jeg bestemt ikke fortryder. Hun er ufattelig tam, på sin helt egen måde. Forvent ikke at Æmma vil sidde og blive nusset, der er så meget krudt i numsen på hende, så hun bare skal piske rundt på én. Men hun kommer helt frivilligt og kravler selv ud af buret og ud på mine ben.
Engang har hun formået at kravle hele vejen op på min bog, som jeg sad og læste i og kunne ikke komme videre, da hun havde sat sig midt på siden.

Hun er noget for sig selv - og jeg elsker det! Netop Æmma er den der tydeligt giver tegn til, at hun vil ud, for hun bider i lågen der åbner og kravler rundt på den. Så ved jeg, at tiden er inde til, at min lille bølle skal ud.


















Mød Ælla! Og ja rigtig gættet, Æmma og Ælla er fra samme kuld. Hende her er så min lille darling. Forsigtig, velovervejet men stadig med en stor lyst til at gå på opdagelse - det foregår bare i hendes eget tempo. Når man lige ser hende virker hun ikke særlig interesseret i mennesker, men nu har jeg haft hende i et par måneder og hun har virkelig udviklet sig! Hver morgen er hun der med de andre, og venter på at jeg står op. Hun er også begyndt at give tegn til når hun vil snakke og når hun vil ud.
Det er dog stadig skønt at hun er mere rolig og virker lidt til at have den indstilling; "alting til sin tid."





















Sidst og også mindst, har vi min lille Biscuit. Hun er Ællas datter, hvilket hendes personlighed afspejler rigtig godt. Der er mere gang i hende, end i Ælla, men det er også fordi Biscuit kun er et par måneder gammel. Denne lille tøs er god som dagen er lang, og er lige så tillidsfuld som de to andre. Som den mindste bliver hun drillet en smule, men hun er god til at give igen og kan da så sandelig også finde ud af, at piske en stemning op over ingenting. Så helt uskyldig er denne lille engel ikke. Det var slet ikke meningen at jeg skulle have haft Biscuit, men da jeg var oppe hos LUX Mus, stod jeg med hånden hvilende på hendes bur, og pludselig sprang hun direkte op i hånden på mig. Jeg fik mig det største chok, men kunne slet slet ikke stå for hende efter det! Hun MÅTTE bare med mig hjem! :)

Det var så en lille og kort beskrivelse af de tre tøser, I vil komme til lære dem meget bedre at kende, når i læser mine indlæg :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar